Rækkehuse til leje - Husdyr tilladt

Lej et rækkehus med plads til både familien og kæledyret

Hos Vestergaard Estate er vi klar over, hvor meget jeres firbenede venner betyder for jer med husdyr, og vi er derfor glade for at kunne meddele, at vi tillader husdyr i alle vores fantastiske rækkehuse.

 

Vi forstår vigtigheden af dit kæledyrs trivsel, og vi mener, at faciliteterne i vores rækkehuse passer godt til de fleste typer husdyr.
Vores rækkehuse er velindrettede og rummelige, så der er god plads til dit husdyr. Der er desuden en dejlig have eller altan til de fleste af vores rækkehuse, hvor dit kæledyr kan nyde den friske luft.

 

Vestergaard Estate værner om et godt og sikkert nabolag, og derfor henstiller vi til, at husdyr holdes under forsvarlig kontrol, og at man som ejer viser hensyn til nabolagets øvrige beboere.
Det betyder, at hunde skal luftes iført snor, og efterladenskaber skal fjernes. Herudover må hundene ikke være til gene for de andre beboere, f.eks. ved at gø.

 

Vi glæder os til at byde både dig og dit husdyr velkommen i vores familie- og husdyrvenlige rækkehuse.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

 

Læs vores regler for husdyr nedenfor:

 

  1. Der må højst holdes 1 eller 2 husdyr pr. lejemål

  2. Husdyrene skal være små, dvs. under 20 kg.

  3. Der må ikke holdes farlige eller giftige dyr, eller dyr der af offentligheden kan opfattes som farlige, skadelige eller giftige. Det gælder fx slanger, skorpioner, rotter, krybdyr og visse hunderacer (kamp-, muskel- eller brugshunde m.v.).

  4. Husdyrene må ikke være generende for omgivelserne. Hverken via deres opførsel, lugt eller støj (herunder gøen). Udlejer foretager alene denne vurdering.

  5. Hunde må ikke løbe frit. De skal holdes i snor, deres efterladenskaber skal samles op, og de må ikke være generende ved deres gøen.

  6. Udlejer kan give dispensation til at holde husdyr, der ikke opfylder punkt 2. Dispensationen skal søges skriftligt, og den gives under forudsætning af, at husdyret ikke er til gene for omgivelserne ved fx truende opførsel, lugt eller støj. Det er udelukkende udlejer, der vurderer, hvorvidt dyret er til gene. Hvis det vurderes, det er det, kan udlejer tilbagekalde dispensationen, og kræve husdyret bortskaffet.

  7. Udlejer kan ophæve og/eller opsige lejeforholdet i tilfælde af, at lejeren, trods påmindelse, holder husdyr i strid med ovennævnte regler.

  8. Det er ikke tilladt at have hundegård, kattegård, kaninbur, havebassin og fuglevoliere i haven.

  9. Der må ikke opdrættes dyr i lejemålet.

  10. Alle husdyr skal oplyses skriftligt til udlejer

 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Tag endelig kontakt til os her.